Yearly Archive 2020

ByLægerne på Amagertorv

Hvordan forholder du dig med COVID-19 symptomer

Hvis du får symptomer og er i tvivl om, hvorvidt det er COVID-19, skal du forholde dig som om, at du er smittet med ny coronavirus og gøre følgende:

  1. Gå i selvisolation
  2. Vær særligt opmærksom på hygiejne og rengøring
  3. Ring til din læge mhp. vurdering og evt. henvisning til test, også ved milde symptomer

Hvis du har været testet positiv for ny coronavirus inden for de seneste 8 uger, og får symptomer, skal du ikke testes igen, da testen kan være positiv pga. inaktiv virus. Hvis du har symptomer, som giver mistanke om COVID-19, skal du forholde dig som om, at du er testet positiv. 

Hvis du er i tvivl, så ring til din læge.

Hvad betyder det at gå i selvisolation?

Det vigtigste i forhold til at forebygge smittespredning er, at personer smittet med ny coronavirus går i selvisolation. 

Hvis du har symptomer, kan du ikke vide, om du er smittet med ny coronavirus, før du er blevet testet. Det er derfor vigtigt, at du går i selvisolation, indtil du er blevet testet og har fået testresultatet.

At du skal gå i selvisolation betyder:

  • At du skal blive hjemme og lade være med at mødes med personer, som du ikke bor sammen med

Hold dig inden for egen bolig eller matrikel, gå ikke ud blandt andre . Gå ikke på arbejde eller ud f.eks. for at købe ind. Få andre til at hjælpe med indkøb, hundeluftning og andre gøremål. Hvis du får varer leveret, så få dem stillet ved døren. Aflys alle besøg og tal i stedet med andre over telefonen eller videoopkald. 

Mange steder findes der lokale initiativer, hvor du kan søge støtte. Undersøg, om der findes nogle i dit lokalområde. Du kan også kontakte ”Røde Kors Parat”, som er et hjælpenetværk, på tlf. 35 29 96 60 eller rodekors.dk/parat.

  • At du bør undgå tæt kontakt med personer, du bor sammen med. Det er særligt vigtigt, hvis du bor sammen med en person i øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19. 

Undlad tæt fysisk kontakt, som kys og kram, og hold mindst 2 meters afstand til alle andre. Undgå at sove sammen og at tilbringe længere tid i samme rum. Det bedste er, hvis du kan bruge et separat toilet/badeværelse, men har I kun ét i husstanden, bør du selv rengøre overflader, f.eks. ved at afspritte toiletsæder, håndvask og vandhaner, inden det bruges af andre i husstanden.

Anvend mundbind, hvis du er nødsaget til at bryde din selvisolation kortvarigt, f.eks. i forbindelse med, at du skal testes. Du kan læse mere om, hvordan du anvender mundbind i pjecen Brug af mundbind i det offentlige rum.

Læs mere her: https://secureservercdn.net/160.153.137.170/7gr.e94.myftpupload.com/wp-content/uploads/2020/11/SST-informerer-Symptomer-090720.pdf

ByLægerne på Amagertorv

COVID-19 Symptomer

Sundhedsstyrelsen har lavet en pjece med svar på nogle af de spørgsmål, du kan have, hvis du får symptomer på COVID-19. Du kan læse om, hvad du skal være opmærksom på, hvordan du kan blive testet m.v.

Link til pjecen her: https://7gre94.n3cdn1.secureserver.net/wp-content/uploads/2020/11/SST-informerer-Symptomer-090720.pdf

ByLægerne på Amagertorv

Mistanke om kønssygdom?

Du kan altid henvende dig i receptionen, hvis du ønsker test for Klamydia eller Gonore. Hvis IKKE du har symptomer på smitte (ubehag eller smerte ved vandladning, pus eller vandigt flåd fra urinrøret, og for kvinder ydermere feber og underlivssmerter eller blødning uden for menstruation), kan du som kvinde lave en selvpodning fra skeden og som mand lave en urinprøve.

OBS! Du må ikke have tisset 2 timer før, du kommer i klinikken for at lave testen.

For både kvinder og mænd gælder det, at der skal gå 3 uger fra du mistænker at være blevet smittet, til kønssygdommene kan påvises. Du vil få svar på prøven efter 1-3 dage.

Hvis du HAR symptomer, skal du ses – og du skal ringe og få en tid

ByLægerne på Amagertorv

HPV-vaccine til drenge

HPV-vaccinen tilbydes gratis til drenge der fylder 12 år efter 1. Juli 2019. For denne gruppe drenge, er det gratis frem til de fylder 18 år. Hvis man påbegynder vaccinationen, inden de bliver 15 år, skal de vaccineres af to omgange inden for 13 måneder.

Desuden er der opfølgnings-tilbud til særlige gruppe drenge/mænd. Klik nedenstående billede, og se om det er gældende dig.
Hvis du vil læse mere om vaccinen, klik her.

Skærmbillede 2020-02-02 kl. 19.11.58
ByLægerne på Amagertorv

Kighostevaccination for gravide

I perioden 1/11-19 til 1/5-20 tilbydes kighostevaccination til gravide i 3. trimester.

Vaccinationen vil beskytte både moderen samt det nyfødte barn indtil deres 3 måneders vaccination.

Gravide som allerede har været til 3. lægeundersøgelse d. 1/11-19, hvor tilbuddet er trådt i kraft, vil kunne få vaccinationen ved en selvstændig konsultation.

Gravide som er tidligere end 3. trimester, bør vente med vaccinationen til 3. lægeundersøgelse.

ByLægerne på Amagertorv

Videokonsultationer

Pga. COVID-19 har vi valgt at indføre videokonsultationer i klinikken.

Denne slags konsultationer kan bruges til ikke-akutte problemstillinger.

Som patient, skal man downloade App’en “Min Læge”, som er lanceret af Sundhedsministeriet. App’en findes til din telefon/tablet i App-store  eller på Google Play. Hvis du oplever problemer, vil du kunne få hjælp ved at trykke her.

ALLE videokonsultationer skal bookes forudgående pr. telefon, så vi kan aftale et bestemt tidspunkt, hvor både du som patient og lægen er klar til videokonsultationen. Disse bookes i vores normale telefonåbningstider.

min_laege_billede_-_hoejformat
ByLægerne på Amagertorv

Gratis Pneumokok-vaccine

Fra 5/6-2020 vil alle over 65 år blive tilbudt en gratis mod lungebetændelse.
Ring gerne i vores telefons åbningstider og bestil en tid.

ByLægerne på Amagertorv

Influenzavaccine 2020

Husk at bestille tid til jeres influenzavaccination.

Se om du kan få vaccinen gratis, ved at kigge på nedenstående kriterier:

Hvem tilbydes vaccinen? 

  • Personer der er > 65 år
  • Førtidspensionister
  • Kronisk syge
  • Gravide i 2. og 3. trimester
  • Personale i sundheds- og plejesektoren.

Bemærk at alt foregår på tidsbestilling – dvs. der er ingen drop-in i år pga. Covid-19.