Vedr. Influenza- og covid vaccination

ByLægerne på Amagertorv

Vedr. Influenza- og covid vaccination

Ifølge bekendtgørelse om gratis influenza- og covid-19-vaccination, fastsat af Sundhedsstyrelsen og Ældreministeriet, har bestemte målgrupper ret til gratis influenza- og covid-19-vaccination i bestemte perioder. Både målgrupper og perioder kan variere fra år til år.

Igen i år har myndighederna valgt, at centralisere vaccineindsatsen. Det betyder, at vaccinationerne foregår på store regionale vaccinationscentre samt hos en enkelt privat aktør, Danske Lægers Vaccinations Service. I år tilbydes ikke vaccination på apotekerne, ligesom vi desværre heller ikke får mulighed for at tilbyde influenza/covid-19-vacciner her i klinikken. 

Årets vaccinationsindsats løber fra 1. oktober til 20. december 2024. Majoriteten af målgruppen vil modtage en indkaldelse i e-boks.

Læs mere om vaccineindsatsen 2024 her

Målgruppen: 

  • Personer over 65 år
  • Gravide i 2. eller 3. trimester
  • Personer i øget risiko for alvorlig sygdom

Børn i alderen 2-6 år er ikke længere en del af målgruppen. 
Er du ikke i målgruppen for det gratis tilbud, kan du forhøre dig om du kan vaccineres mod egenbetaling.
Du kan bestille tid til din vaccination og finde mere info på www.vacciner.dk

About the author

Lægerne på Amagertorv administrator