Lægeerklæring ved sygdom

Lægeerklæring ved sygdom
Du har forskellige rettigheder og pligter, hvis du bliver syg. Din sygemelding kan f.eks. have konsekvenser i form af dokumentationskrav, sygefraværssamtaler og fastholdelsesinitiativer.

Enhver attest du skal bruge i forbindelse med sygefravær skal betales i klinikken. Du får i givet fald en kvittering, og arbejdsgiver er forpligtet til at refundere din udgift.
Attesterne koster 800kr for en mulighedserklæring, 800kr for en frihåndsattest. Vi tager helst imod betaling med kontanter eller MobilePay.

Hvad skal du gøre, hvis du bliver syg?
Sygdom anses for lovligt forfald fra arbejdet. Bliver du syg, skal du straks informere din arbejdsgiver om, at du er syg. Hvis du ikke sygemelder dig, er din arbejdsgiver ikke forpligtet til at betale løn under fraværet, og din arbejdsgiver kan betragte udeblivelse som så grov en misligeholdelse af ansættelseskontrakten, at ansættelsen ophører straks (bortvisning).

Sygemelder du dig fra dit arbejde, kan din arbejdsgiver kræve, at du dokumenterer dit sygefravær. Din arbejdsgiver kan kræve forskellige typer af dokumentation.

Mulighedserklæring
Er du syg, har din arbejdsgiver ret til at forlange en mulighedserklæring. Erklæringen bruges, hvis din arbejdsgiver er i tvivl om, hvilke hensyn der skal tages til dit helbred for, at du helt eller delvist kan vende tilbage til arbejdet.
Din arbejdsgiver kan forlange en mulighedserklæring på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet, uanset om der er tale om kortvarig, gentagen eller langvarig sygdom, og uanset om sygeforløbet er afsluttet.

Mulighedserklæringen er delt i to:

1. Den første del af erklæringen udfyldes og underskrives af dig og din arbejdsgiver på baggrund af en personlig samtale. Din arbejdsgiver skal indkalde dig til samtalen med et rimeligt varsel (ca. 1 uge). Formålet med samtalen er at afklare, hvilke muligheder du på trods af din sygdom har for at løse arbejdsopgaver i større eller mindre omfang.
   Vær opmærksom på, at du ikke er forpligtet til at acceptere ændringer i dine arbejdsopgaver i videre omfang end de sædvanlige regler om ændring af stillingsindhold.
   Din arbejdsgiver har i henhold til helbredsoplysningsloven ikke krav på at få oplyst, hvad du fejler.Din arbejdsgiver kan kun kræve oplysninger om dine funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdet.
2. Den anden del af erklæringen udfyldes efterfølgende af din læge. Lægen skal på baggrund af erklæringens første del (som du medbringer) og en samtale med dig tage stilling til mulighederne for, at du helt eller delvist kan genoptage arbejdet, og om de ovennævnte aftaler er forsvarlige. Lægen kan også foreslå tilpasning af arbejdet og give et skøn over sygdommens varighed. Hvis din læge ikke er enig i de tiltag, der fremgår af erklæringens første del, er lægens vurdering den afgørende.
   Du skal indsende den udfyldte erklæring til din arbejdsgiver inden for en rimelig frist (ca. 14 dage efter den første samtale). Mulighedserklæringen skal betales i klinikken. Arbejdsgiver er forpligtet til at refundere dine udgifter i forbindelse hermed.

Samtalen om mulighedserklæring skal som udgangspunkt afholdes som en personlig samtale.

Vurderer din læge, at du ikke bør deltage i en personlig samtale med din arbejdsgiver, kan samtalen afholdes telefonisk.

Der kan dog være tilfælde, hvor du er for syg til overhovedet at deltage i en samtale. Hvis din læge vurderer, at du er for syg til at deltage i en personlig eller telefonisk samtale med din arbejdsgiver, eller at en sådan samtale kan forværre din tilstand, har du ikke pligt til at deltage i samtalen.

Vi anbefaler, at det bliver nedskrevet i mulighedserklæringens første del, hvis du og din arbejdsgiver er uenige om, hvilke arbejdsopgaver, du er i stand til at løse.

Frihåndsattest
Der vil være tilfælde, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at lave en mulighedserklæring. Det kan eksempelvis være ved sygemelding på den første feriedag, i en opsigelsesperiode, en afskedigelsessituation, eller hvis du er for syg til at kunne deltage i en mulighedserklæringssamtale med din arbejdsgiver.
Din arbejdsgiver kan så i stedet pålægge dig at kontakte din læge, som kan udfylde en friattest med et skøn over sygdommens varighed. Det må her være en forudsætning, at arbejdsgiver fremsætter en skriftlig begrundet anmodning, herunder med angivelse af varigheden af det hidtidige fravær. Friattesten kan alene udfærdiges under aktuelt sygefravær.
Friattesten skal betales i klinikken. Arbejdsgiver er forpligtet til at refundere dine udgifter i forbindelse hermed.

Varighedserklæring
Er du syg i mere end 14 dage, kan din arbejdsgiver kræve, at du indhenter en varighedserklæring fra din egen læge eller en af dig valgt speciallæge. Formålet med varighedserklæringen er, at arbejdsgiver får mulighed for en vurdering af den forventede samlede varighed af sygefraværet. Varighedserklæringen skal ikke angive, hvad du fejler. Varighedserklæringen skal betales i klinikken. Arbejdsgiver er forpligtet til at refundere dine udgifter i forbindelse hermed.

Sygefraværssamtale
Din arbejdsgiver har pligt til at indkalde dig til en sygefraværssamtale. Samtalen skal handle om, hvornår og hvordan du kan vende tilbage til arbejdet. Det kan f.eks. være en ændring af arbejdstidens længde eller specielle skånehensyn i form af ændrede arbejdsopgaver, hvilemuligheder eller hjemmearbejde. Du er dog ikke forpligtet til at tåle ændringer i dine arbejdsopgaver i videre omfang end de sædvanlige regler om ændring af stillingsindhold.

Samtalen skal afholdes senest fire uger efter første sygedag. Den skal også afholdes, selv om du og din arbejdsgiver allerede har en dato for din tilbagevenden til arbejdet. Indkaldelsen skal ske med et rimeligt varsel, f.eks. via telefon, brev eller mail.