Tillykke med din graviditet!
Terminberegner: http://terminsberegner.dk/
Vi har flere jordemødre ansat i klinikken der varetager graviditetsundersøgelser og følger dig under din graviditet.
I nedenstående materiale finder du:
- en oversigt over graviditetskonsultationerne
- informationer omkring scanningerne og konsultationer på hospitalet
- anbefalinger vedrørende kost, kosttilskud og motion
- aktuelle vaccinationsanbefalinger
- individuel ammekonsultation i graviditeten
- akut ammehjælp efter fødslen
- ammeforberedelse i grupper
- fødselsforberedelse i grupper
- akupunktur i graviditeten
Oversigt over graviditetskonsultationer ved Lægerne på Amagertorv
Telefonkonsultation:
Når din positive graviditetstest foreligger, ringer du til klinikken, og da bliver du stillet en række spørgsmål, som bl.a. afklarer om du tilbydes en tid omkring graviditetsuge 6 eller 8. Hvis du f.eks. har en stofskiftesygdom eller sukkersyge, vil vi gerne se dig tidligt. Vi stræber efter at den jordemoder man bliver tildelt 1. første konsultation, følger dig gennem graviditeten og også til barnets 5 ugers og din 8 ugers undersøgelse.
Husk to ting:
- Opret dig som bruger her på hjemmesiden, så modtager du mails når dine blod- og urinprøver foreligger og vi kan email-konsultere mm.
- Mød et par minutter før for at lave en midtstråleurin her i klinikken før hver konsultation, se vejledning på 1. toilet på højre hånd. Urinprøven sender vi til dyrkning, samt screener for sukker og protein.
1. konsultation med en uges mellemrum i graviditetsuge 6-8
I disse konsultationer skal vi runde en hel del i udarbejdelsen af din svangre- og vandrejournal. Derudover er det jeres/dine spørgsmål og samtaleemner vi vil tage hånd om:
- Samtale om den tidlige graviditet
- Introduktion til sundhedsvæsenets tilbud til gravide, rådgivning og anbefalinger
- Udfyldelse af svangre- og vandrejournal, herunder Region hovedstadens tilbud om hjemmefødsel
- Blodtryk
- Blodprøver; screening for hepatitis B, hiv og syfilis, irregulære antistoffer, samt bestemmelse af din blod- og rhesustype, blodprocent og jerndepoter
- Urinprøve; der påvises u-hcg og screenes for gruppe B-streptokokker samt blærebetændelse
2. konsultation i graviditetsuge 25
- Samtale om graviditeten, herunder fosterbevægelser
- Udvendig undersøgelse; symfyse-fundus-mål som fortæller hvor på vækstkurven barnet ligger og placeringen i livmoderen og vi vil lytte til barnets hjerteslag
- Blodtryk
- Blodprøve ved rhesus-D negativ blodtype, for at konkludere barnets rhesustype
- Urinprøve
3. konsultation i graviditetsuge 32
- Samtale om graviditeten, herunder plukkeveer, symptomer på svangerskabsforgiftning
- Udvendig undersøgelse; symfyse-fundus-mål, vurdering af fostervandsmængde og lytte til barnets hjerteslag
- Blodtryk
- Urinprøve
Henvend dig altid hvis:
- Mistanke om blærebetændelse
- Er bekymret
- Mærker mindre liv
- Har behov for en samtale
Oversigt over graviditetsundersøgelser på hospitalet
Graviditetsuge 11-13:
Din første kontakt med hospitalet vil ofte være ifm. Nakkefoldsscanningen.
Det er den første af de 2 almindelige scanninger.
- Nakkefoldsscanning som er en screening for Down Syndrom og en terminsbestemmelse
- Den foretages i graviditetsuge 11+3-13+6
Nakkefoldscanningen og doubletesten/blodprøven bestilles her: https://www.regionh.dk/selvbetjening/Sider/Nakkefoldsskanning.aspx
Læs om dem her: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2017/gravid—undersoegelser-af-fostret
Graviditetsuge 18-20:
Gennemscanningen foretages i graviditetsuge 18-20.
Indkaldelsen foregår via e-boks på det fødehospital I/du er blevet tilknyttet
Som førstegangsfødende tilbydes du konsultationer hos en jordemoder i graviditetsuge 18-20, 27-29, 35, 37, 39
Som flergangsfødende tilbydes du konsultationer hos en jordemoder i graviditetsuge 18-20, 27-29, 36, 39
Derudover kan du blive indkaldt til en
- Samtale hos en obstetriker (fødselslæge) i starten af graviditeten hvis du f.eks. tager medicin fast, tidligere fik kejsersnit mm.
- Glucosebelastning 1-2 gange i graviditeten alt afhængig af dit BMI, tidligere graviditetssukkersyge mm.