Kære Patienter
Grundet Covid19 og voldsom travlhed i hele sundhedsvæsenet, herunder også i almen praksis, har vi over efteråret arbejdet på en ny struktur i klinikken.
Vi ønsker at bruge ressourcerne korrekt og sikre tilgængeligheden for akut syge patienter med behov for vurdering samme dag. Vi vil derfor optimere vores visitation i telefonen (udspørge om symptomer, varighed, hvad der er forsøgt forud for opkaldet osv.) og dermed visitere til relevant konsultation ved læge eller praksispersonale eller give råd og vejledning i telefonen.
Hensigten er at skabe en klinik med tid og rum til at tage os af de patienter, der har mest brug for vores hjælp på et givent tidspunkt, og samtidig sikre, at vi i hele vores åbningstid fra 8-16 har mulighed for at se akut opstået sygdom, der skal vurderes af i klinikken.
Vi har siden vi startede haft tidssystemet “Tid samme dag”. Det bliver vi ved med, men under de nye rammer som anført ovenfor. Dvs. at vi stadig giver en tid samme dag du ringer, hvis vi finder behov for at du skal ses i klinikken.
Ud fra en faglig visitation, vurderes det om konsultationen vil kunne foregå på telefon, video eller fremmøde. Det kan også skønnes, at du skal ses ved praksispersonalet til vurdering. Enten som selvstændig konsultation eller som led i en nødvendig forundersøgelse, fx en blodprøve, før du ses af lægen.
Det kan også vurderes, at det ikke findes nødvenligt med konsultation samme dag, men at tilstanden kan ses an med råd og vejledning. Ved forværring i sygdom efter rådgivning, forventer vi at du kontakter klinikken igen. Altså præcis på samme måde, som hvis der er forværring i din sygdom efter fremmødekonsultation ved lægen.
Vi retter hjemmesiden til frem mod 1/12 så den afspejler den nye struktur alle steder.
De bedste hilsener,
Lægerne på Amagertorv
Kære patienter. Klinikken tilbyder nu en lang række rejsevaccinationer, så I trygt kan rejse på ferie.
I kan læse mere på denne side: Rejsevaccinationer
God ferie, Lægerne på Amagertorv
About the author