Ny struktur fra 1/12

ByLægerne på Amagertorv

Ny struktur fra 1/12

Kære Patienter

Grundet Covid19 og voldsom travlhed i hele sundhedsvæsenet, herunder også i almen praksis, har vi over efteråret arbejdet på en ny struktur i klinikken.

Vi ønsker at bruge ressourcerne korrekt og sikre tilgængeligheden for akut syge patienter med behov for vurdering samme dag. Vi vil derfor optimere vores visitation i telefonen (udspørge om symptomer, varighed, hvad der er forsøgt forud for opkaldet osv.) og dermed visitere til relevant konsultation ved læge eller praksispersonale eller give råd og vejledning i telefonen.

Hensigten er at skabe en klinik med tid og rum til at tage os af de patienter, der har mest brug for vores hjælp på et givent tidspunkt, og samtidig sikre, at vi i hele vores åbningstid fra 8-16 har mulighed for at se akut opstået sygdom, der skal vurderes af i klinikken.  

Vi har siden vi startede haft tidssystemet “Tid samme dag”. Det bliver vi ved med, men under de nye rammer som anført ovenfor. Dvs. at vi stadig giver en tid samme dag du ringer, hvis vi finder behov for at du skal ses i klinikken.

Ud fra en faglig visitation, vurderes det om konsultationen vil kunne foregå på telefon, video eller fremmøde. Det kan også skønnes, at du skal ses ved praksispersonalet til vurdering. Enten som selvstændig konsultation eller som led i en nødvendig forundersøgelse, fx en blodprøve, før du ses af lægen.

Det kan også vurderes, at det ikke findes nødvenligt med konsultation samme dag, men at tilstanden kan ses an med råd og vejledning. Ved forværring i sygdom efter rådgivning, forventer vi at du kontakter klinikken igen. Altså præcis på samme måde, som hvis der er forværring i din sygdom efter fremmødekonsultation ved lægen.

Nye tiltag gældende fra 1/12-2021:

  • Tidsbestilling mellem 8-9 – denne time er udelukkende til tidsbestilling på dagen. Vi sidder her mange på telefonerne og er klar til at hjælpe.
  • Øvrige telefonhenvendelser er i tidsrummet 10-11, hvor fx tidsbestilling til sygeplejerske eller jordemoderer mulig, eks. til årskontroller, blodprøve, vacciner, celleprøve eller børne- og graviditetsundersøgelse.
  • Der vil være et fast antal “Tid samme dag” tider, som vil kunne slippe op på meget travle dage eller ved sygdom blandt personale i klinikken. Du kan derfor blive bedt om at ringe tilbage en anden dag.
  • Akut sygdom vil altid blive prioriteret.
  • Videokonsultation er kun visiteretdvs. at du efter telefonisk kontakt får anvist et tidspunkt, hvor videokonsultationen kan finde sted.  Dette dels for at forhindre lange ventetider på videokonsultationslægen, dels er det os pålagt fra Region Hovedstaden.
  • Visiteret videokonsultation er fra 9.45-11 og på individuelle aftalte tidspunkter
  • Medicinfornyelse af fast medicin kan foregå via app’en ”Medicinkortet”.  (IKKE afhængighedsskabende medicin)
  • Ved test for Klamydia og Gonore (uden symptomer) er det ikke længere nødvendigt med tidsbestilling, men man kan møde op i skranken og få udleveret test-kit. Ved symptomer, skal der bestilles en tid.

Oversigt over telefonisk henvendelse til klinikken:

Vi retter hjemmesiden til frem mod 1/12 så den afspejler den nye struktur alle steder.

De bedste hilsener,

Lægerne på Amagertorv

About the author

Lægerne på Amagertorv administrator